Forside / Funktioner / Bankafstemning

Bankafstemning

Bankafstemning uden håndarbejde

Upload kontoudtoget, så gennemgår Apino hver eneste linje og viser jer præcis, hvad der stemmer, og hvad der mangler. Det, der før tog en eftermiddag, tager nu et minut.

Rapportering Udvikling Afstemning Rapport Overblik Saldobalance Afstemninger17 Bilag3 Kontrol Debitorer14 Kreditorer48 Styring Daglig Bogholderen Indbakke Debitorstyring Kreditorstyring Bankafstemning Kontokontrol Budget Log Siden sidst Samlefaktura Indstillinger
GSGlenn SkovbyIndstillinger
A Apino Demo Regnskabsår 2026 FRA Jan 26 TIL Aug 26 ⟳ Opdatér
Bankafstemning

Bogførte posteringer over for bankens linjer · live mod banken og bogføringen

5810 · Bankkonto‹ august 2026 ›Saldo: 2.716.236,14 kr. · 4 ubogførte kladdelinjerBanken sidst opdateret 31.8.2026 kl. 06.42
🖇Match-hjælp

Find forslag til det, motoren ikke selv tør: kombinationer på tværs af hele måneden, flere bogførte mod én banklinje og interne modposteringer. Du godkender hvert forslag.

Find match-forslag
Bankposteringer

Upload bankens kontoudtog som CSV, Excel eller PDF, så ofte du vil. Nye linjer flettes automatisk ind.

Upload bankposteringer
🔗Bankforbindelse

Banken er forbundet. Synkroniserer automatisk hver morgen via Mastercards sikre flow.

⟳ Synk nu
AlleIkke-afstemteAfstemte
DatoTekst fra bankenBeløbStatus
27.08FI 1402028.556,25faktura 1402
27.08DANKORT NETS-1.204,50bogført
26.08LØN AUGUST-84.112,00kladde
26.08CLICKUP.COM-349,00forslag 3604
24.08OVERFØRSEL 88412-14.900,00ikke afstemt

Skærmbillede fra Apino · træk til siden for at se hele skærmen

Hver linje ender i én af fire kategorier

Apino klassificerer hver linje i kontoudtoget: Bogført betyder, at linjen allerede har en modpost i regnskabet, matchet på beløb og dato med få dages tolerance. Kladde betyder, at posteringen ligger klar i en kassekladde og bare mangler at blive bogført. Faktura betyder, at linjen er en kundeindbetaling, der hører til en åben faktura. Og uafstemt betyder, at linjen mangler en forklaring.

Resultatet er et regnestykke, der går op: alle linjer er placeret, og I skal kun bruge tid på den sidste kategori.

Fakturanummeret vinder over beløbet

Ved FI-indbetalinger læser Apino betalingslinjen og leder efter fakturanummeret i den. Det har altid forrang: betaler en kunde 140202, og der findes en faktura 1402, matches der på nummeret, ikke bare på det nærmeste beløb. Det er den slags detaljer, der afgør, om automatik kan stoles på.

Stemmer både nummer og beløb, kan indbetalingen lægges direkte i indbetalingskladden i e-conomic med kunde og faktura påført. I bogfører med et klik, eller lader rutinen køre selv.

Konteringsforslag med begrundelse

Ukendte hævninger slås først op i jeres egen historik: har I konteret samme leverandør på 3604 Edb-udgifter 14 gange, foreslår Apino det samme igen og viser antallet af fortilfælde.

Er der ingen historik, kigger AI-modellen på jeres kontoplan og giver sit bedste bud med en kort begrundelse. Og kan den ikke sige noget fornuftigt, siger den "intet bud" i stedet for at gætte. I kontrollerer og bogfører selv.

Fungerer med jeres filer

CSV, Excel eller PDF, med danske beløbs- og datoformater. Apino finder selv ud af, hvilke kolonner der er dato, tekst og beløb.

Uploader I en saldoliste i stedet for et kontoudtog, opdager Apino det og afstemmer på slutsaldoen i stedet for at lede efter linjer, der ikke findes.

Store kontoudtog er ikke et problem

Afstemningen kører som baggrundsjob på serveren. I kan lukke fanen og komme tilbage, resultatet ligger klar og er gemt ved afstemningen. Et kontoudtog med 1.571 linjer er gennemgået på under et minut.

Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke banker virker det med?
Alle danske banker. I uploader kontoudtoget som CSV, Excel eller PDF, og det format kan alle banker eksportere. Automatisk bankforbindelse er på vej, så kontoudtogene kommer af sig selv.
Bogfører Apino selv?
Kun hvis I beder den om det. Som udgangspunkt lægges indbetalinger i kladden, og I godkender. Rutiner kan sættes til at køre selv, og uanset niveau flytter Apino aldrig penge.
Kan den afstemme bagud i tiden?
Ja. Apino matcher på tværs af regnskabsår, så et kontoudtog fra sidste år eller et skævt regnskabsår er ikke et problem.
Hvad sker der med differencer?
De forsvinder ikke i en sum. Hver uafstemt linje vises enkeltvis med dato, tekst og beløb, så I kan tage stilling linje for linje.
Gemmer Apino vores kontoudtog?
Uploadede filer gemmes som dokumentation ved afstemningen, det kræver bogføringsloven. Jeres bogføringsdata fra e-conomic gemmes derimod aldrig hos os, de hentes live.

Vil du vide mere? Læs guiden Bankafstemning: den komplette guide.

Andre funktioner
Kom i gang

Se den første morgenrapport i morgen tidlig

Forbind jeres e-conomic på to minutter. Det er gratis at prøve, og der er ingen binding.

Prøv gratis