Omvendt betalingspligt forvirrer flere end de fleste momsregler, og grunden er, at det ser ud som om der ikke sker noget. Der kommer en faktura uden moms, og bogfører man den som en almindelig udgift, ser regnskabet fint ud. Fejlen dukker først op, når momsen skal afstemmes.
Hvad reglen gør
Normalt lægger sælgeren moms på fakturaen og afregner den til Skattestyrelsen. Ved omvendt betalingspligt sker det ikke. Sælgeren fakturerer uden moms, og køberen skal selv beregne momsen af beløbet og angive den to steder på én gang: som salgsmoms, fordi køberen nu skylder momsen, og som købsmoms, fordi køberen samtidig har fradrag for den.
De to poster ophæver hinanden, når der er fuldt fradrag. Det er derfor mange springer dem over. Men momsangivelsen skal stadig vise dem, og gør den ikke det, stemmer tallene ikke.
Hvor du typisk møder den
Køb fra udlandet. Køber du varer eller ydelser fra en virksomhed i et andet EU-land, betaler du moms i Danmark efter reglerne om erhvervelsesmoms. Det samme gælder ydelser købt uden for EU. Softwareabonnementer, annoncer og konsulentydelser fra udenlandske leverandører er det, danske virksomheder rammer først.
Indenlandske handler med bestemte varer. Reglen gælder også mellem danske virksomheder for visse varer, blandt andet mobiltelefoner, bærbare computere, spillekonsoller og integrerede kredsløb, når de sælges til en anden virksomhed. Det er den del, der overrasker, fordi der ikke er noget udenlandsk involveret.
Byggeydelser med arbejdsudleje og handel med metalskrot har deres egne regler i samme familie.
Er du i tvivl om en konkret handel, ligger afgrænsningerne hos Skattestyrelsen. Det er et af de områder, hvor et konkret svar er bedre end en tommelfingerregel.
Sådan ser posteringen ud
Køber du en ydelse til 10.000 kr. fra en leverandør i et andet EU-land, bogføres udgiften med 10.000 kr. på omkostningskontoen. Samtidig beregnes 2.500 kr., som både lægges på kontoen for erhvervelsesmoms og på købsmomskontoen.
Nettoeffekten på momstilsvaret er nul. Effekten på angivelsen er det ikke: beløbet skal fremgå i rubrikkerne for erhvervelser og for købsmoms.
De fleste bogføringsprogrammer klarer det med en momskode. I e-conomic vælger du momskoden for EU-erhvervelse på linjen, og systemet danner begge posteringer. Fejlen opstår, når nogen vælger den almindelige købsmomskode i stedet, eller helt undlader moms.
Den fejl, der findes ved afstemningen
Når momsen afstemmes, holdes bogføringens momskonti op mod den indsendte angivelse. Er en erhvervelse bogført uden erhvervelsesmoms, mangler beløbet begge steder, og forholdet mellem købsmoms og omkostninger ser forkert ud.
Rimelighedstjekket fanger det: købsmomsen bør nogenlunde svare til 25 procent af de momsbelagte udgifter. Ligger den lavere, er der udgifter bogført uden moms, og de udenlandske fakturaer er det første sted at kigge. Hele fremgangsmåden står i momsafstemning.
Når du selv sælger
Sælger du til en virksomhed i et andet EU-land, skal fakturaen udstedes uden moms. Tre ting skal være på plads: kundens momsnummer skal fremgå, det skal være verificeret som gyldigt, og fakturaen skal henvise til, at køberen er betalingspligtig for momsen.
Salget skal desuden indberettes i EU-salg uden moms. Det er en selvstændig indberetning ved siden af momsangivelsen, og den bliver ofte glemt det første kvartal, en virksomhed begynder at eksportere.
Sådan hjælper Apino
Apinos kladdekontrol kigger efter udgiftsposteringer uden moms fra udenlandske leverandører og markerer dem, så de kan tjekkes, mens perioden stadig er åben. Momsafstemningen holder momskontiene op mod angivelsen og viser differencen med det samme i stedet for ved årsafslutningen.
Se afstemningsmodulet eller prøv det med jeres egne tal.